Lundø Kirke ligger på et af halvøens højeste punkter. Den er opført i midten eller anden halvdel af 1300-tallet – i den periode, der kaldes højgotikken. Gotikkens kendetegn – spidsbuen – kan bl.a. findes ved norddøren og ved triumfbuen mellem koret og skibet. Tårnet, der er bygget af rå kampe- og munkesten, er opført i den sengotiske periode i 1400-tallet. Det er ikke afklaret, hvorfor der blev bygget en kirke på dette tidspunkt på Lundø. Eller måske rettere et kapel – for kirken omtaltes i middelalderen som et kapel, der tilhørte domkapitlet i Viborg, d.v.s. præsterne ved Viborg Domkirke. En teori lyder, at domkapitlet lod Lundø opdyrke og byggede et kapel eller en kirke til fæstebønderne på øen. En anden er, at domkapitlet var interesseret i sildefiskeriet i Limfjorden, og udnyttede Lundøs beliggenhed til at iværksætte fiskeri efter de store sildestimer i Skive Fjord og Lovns Bredning. Sildene blev bl.a. spist i fasten, og der kunne tjenes mange penge på gode sild.
Lundø-korset
På alterbordet i Lundø Kirke står et forgyldt messing-kors, der dateres til anden halvdel af 1100-tallet. Det er et såkaldt processionskors, der blev båret i spidsen af en procession. Korset i kirken er nu slet ikke så gammelt, for det er en kopi. Originalen befinder sig i dag på Nationalmuseet I 1874 fik Lundø Kirke besøg af en arkæolog fra Nationalmuseet, der opdagede at kirken husede et ganske vist noget medtaget kors i slægt med de gamle alterprydelser, de såkaldte ”gyldne altre”, der bl.a. kan ses i Sahl Kirke ved Vinderup. Korset prydes på forsiden af en tredimensionel Kristusfigur, der ifølge romansk tradition er fæstet til korset med fire nagler. Yderst på korsarmene har der været placeret små billeder af de fire evangelister. På bagsiden er en meget smuk ærkeenglen Michael som dragedræber indridset. Ærkeenglens fire vinger er elegant blevet tilpasset til korsets form. Lundø-korset er cirka to hundrede år ældre end kirken. Det har måske oprindelig været placeret i domkirken i Viborg for senere, da moden skiftede, at blive flyttet til domkapitlets kirke på det fjerne Lundø.
Dronning Louises altertavle i Lundø Kirke
Kort tid efter, at en arkæolog fra Nationalmuseet i sommeren 1874 havde ”fundet” Lundø-korset på Lundø Kirkes alterbord, blev korset overdraget til museet. Korset havde fungeret som ”altertavle”, og nu manglede kirken en sådan. Lundø-boerne sendte en deputation til København, hvor den fik foretræde for dronning Louise, gift med kong Christian den 9. Deputationen blev godt modtaget, og dronningen, der havde fået maleundervisning i sin ungdom, lovede at male et alterbillede til Lundø Kirke. Altertavlen viser Jesus i Getsemane have i det øjeblik, hvor han beder: ”Min Fader, er det muligt, da gå denne kalk fra mig! Dog ikke som jeg vil, men som du vil.” (Mathæus, kapitel 26, vers 39). På hans ene side ses i baggrunden apostlen Peter siddende med sværdet i hånden og en anden af apostlene liggende, begge sovende. På den anden side ses Judas i spidsen for fjendeskaren, der kommer med fakler og sværd i hånd for at gribe Jesus. Altertavlen blev indviet ved en gudstjeneste den 6. juni 1886. I 1890 fik kirken en ny, forgyldt og malet prædikestol, der i stil passer til den kongelige altertavle.
Madonnaen i Lundø Kirke
I Lundø kirke hænger der en Madonna-figur fra slutningen af 1400-tallet. Madonna er jomfru Maria, Jesu moder. Figuren, der er skåret i egetræ og har oprindelig været bemalet, er af meget høj kunstnerisk kvalitet. Madonnafiguren har sandsynligvis stået frit på Maria-alter. Jomfru Maria var en meget populær helgen. Hun blev fejret mange gange i løbet af året f.eks. på Maria bebudelsesdag, Maria Himmelfart, Besøgelsen og Maria Tempelgang. En vigtig grund til Jomfru Marias popularitet var nok, at hun ville være forbeder for menneskene på dommedag. – Og mon ikke at middelalderens menneske har sat sin lid til, at Jesus ville lytte til sin moders formildnende ord på dommens dag. I senmiddelalderen var Mariadyrkelsen så stor, at man også dyrkede Maria moder, Anna. Hun blev som regel afbilledet som ”Anna Selvtredje” hvilket vil sige Anna, der sidder med den lille Maria og det lille Jesusbarn. På Nationalmuseet findes en ”Anna Selvtrejde” figur fra Lundø kirke. Den stammer sandsynligvis fra samme værksted som Madonnafiguren.
