Arrangementer

Lundø Classic Car d. 11 september

Biler · Fællesskab
Lundø danner hvert år rammen om Danmarks smukkeste beliggende motorshow, hvor Krumtapperne og Lundø Camping & Grill inviterer alle motorentusiaster til at deltage med deres spændende køretøjer.

I de sidste to år har mere end 650 køretøjer deltaget igennem hele dagen, så der er rig mulighed til at se en masse spændende biler, lastbiler og motorcykler.

Man udstiller selvfølgelig sit køretøj ganske gratis, således er der rig mulighed for alle i at deltage.

HUSK, at det er et åbent træf, så du kan komme og gå som du har tid og lyst til.

Har man lyst til at fylde bagagerummet med stumper, så er man velkommen til at sælge til de andre fremmødte motorentusiaster.

Udstil dit køretøj, få en god dag og få muligheden for at møde andre motorkøretøjsentusiaster i flotte omgivelser ved vandet på Jelse Odde i Limfjorden.

Vores træfplads ligger lige overfor Lundø Camping & Grill, hvor der er rig mulighed for overnatning og hvor der igennem dagen kan købes både mad og drikke til fornuftige priser.

Arrangør: Lundø Camping & Grill
Support: Krumtapperne
Initiativtagere: Lone og Lasse Nyström